fredag den 28. januar 2011

Skal... skal ikke

Uha det er altså svært....
Jeg har bestilt en ny symaskine som jeg skal hente i morgen, en helt ny  quilt expression 4.0.
Det har været et stort ønske igennem længere tid pga. det bedre lys og den lange friarm og flere specialfunktioner har formået at friste mig. 
Men hvad så med min gamle PFAFF 7570 som har fulgt mig igennem tykt og tyndt, før og efter da jeg tog min uddannelse i Skals. Købte den i 1997 til en formue, og så valgte jeg endda broderi agatet fra, fordi jeg syntes det er meget sjovere at frihånds brodere....det andet er altså for nemt. Symaskinen har vist at den er stærk, den har syet i læder, skind, leverpostegsbakker, pap, garn, perler ja alle mulige mærkelige ting, så den er bare bom stærk. Ja den har faktisk også været med mig til syning i ungdomsskolen til stor fornøjelse for eleverne... de syntes den var helt vild fed.
Skal jeg sælge den eller have den i reserve, for tænk hvis nu den nye ikke er god til frihåndsbroderi... det burde den jo være mennn... åhh hvor er det svært.
Nu tager jeg den med ind til symaskine manden John, og så må han kigge på den og komme med et bud på hvad jeg evt. kan få for den. Den syr rigtig godt, selvfølgelig er den er lidt slidt i nogle få dele, men de kan skiftes ud.
Jeg syntes nok det er lidt luksus og beholde den...så det er rigtig svært at tage den rigtig beslutning, når jeg er glad for min symaskine.

3 kommentarer:

Blæksprutten sagde ...

Uha, den er svær... Kender godt dilemmaet du står i; sådan har jeg det også ofte med ting der skal skiftes ud.

Jeg har en gammel PFAFF, som jeg købte brugt i 1983; den bli'r renset en gang imellem og så er den repareret én gang - for den nette sum af 4,50 kr + arbejdsløn. Det er en supermaskine, som jeg stadig er rigtig glad for.
Da min mor holdt op med at sy fik jeg hendes maskine; en Major, der nok er lige så gammel - måske endda ældre.
Det er skønt med to maskiner når jeg har gang i større ting, eller hvis Anne er hjemme og hjælpe med noget. Så bruger vi hver sin - også sker der noget...!!!
Forresten, så tør jeg næsten ikke at købe en ny. Jeg synes de nyere maskiner virker så lette, at de ikke står ordentligt fast på bordet, men det er måske indbildning... ;)

Pøj pøj med din nye maskine; jeg er sikker på du bli'r glad for den. Det er altid spændende med nye apparater, og man vil jo nok altid sammenligne med den gamle. Den ser fin ud; jeg er spændt på at høre om og se hvad den kan.

Go' weekend til dig og familien.
Britta

Inge fra Kludenyt.dk sagde ...

Jeg har også Phaff, og min er også gammel, jeg syr jo næsten intet på maskine, men jeg kunne da alligevel godt tænke mig at vide om der er overtransportør på den du har og den du køber????? Det er der på min, det kan jeg slet ikke undvære, og nåletråder har den også, og den er vel nok 25 år efterhånden, men kører perfekt, jeg har jo da børnene var små, syet alt deres tøj, og mit og lidt til min mand, men det var dengang....
Inge

http://troldeognissemager.blogspot.com/ sagde ...

Hej Britta og Inge
Tak for jeres søde kommentarer. Ja det er svært at skille sig af med sit kæreste eje. Men jeg overvejer også endnu. Jeg kan godt forstå i er glade for jers maskiner, for selv om en maskine er ved at blive gammel, kan den jo godt sy perfekt og det kommer jo også an på ens behov. Jeg har også selv syet næsten hele fam. tøj førhen, og det var endda på et gammel hakkebræt af en Singer, den larmede og syede ikke altid lige godt, men det gik jo alligevel. Men da jeg startede på Skals håndarbejdsskole fik jeg et lidt andet syn på symaskiner, og blev jo også lidt milijø skadet af stedet.
Og Inge ja på min gamle er der både overtransportør og tråder, det er som du skriver, slet ikke til at undvære. Britta din gamle pfaff symaskine må du endelig passe på og være glad for, fordi det det er en af de bedste maskiner man overhovedet kan få, god, stabil og bom stærk, også selvom den er brun og gammel. Hvis jeg havde sådan en ville jeg overhovedet ikke have betænkligheder over at skulle sælge min gamle. Skal vi ikke bytte... smiler... måske vil det koste dig lidt!.
Rigtig god weekend til jer begge herfra.
Gitte