søndag den 26. april 2009

Poverpol figur "dame"






Så nu har jeg prøvet at lave en poverpol figur og det bliver helt sikkert ikke den sidste. Det kan man "sørme" blive ret bidt af. Det er en ret kreativ proces hvor man startet med at lave et skelet af bonsai tråd, efterfølgende former man kroppen med stanniol og malertape. Bomuldsstrimler og stof dyppes i en dejlig klistret masse der består af lim og farve. Strimlerne vikles omkring kroppen. Dernæst draperes stof og hår der også er dyppet i lim massen - på den klistrede krop. Og vupti pludselig er man færdig og har lavet en rigtig fin skulptur. Jeg mangler lige at give min figur noget bronze farve på folder mm. men det vil jeg vente med til i morgen, når den har tørret noget mere.

Vi har i dag været 9 kreative damer " fra nylon klubben", samlet om dette projekt. Vi har haft en rigtig dejlig dag med masser af grin, hygge mobning og ikke mindst en masse snak.... ja næsten en hel hønsegård. Materialeforbrug : Bonsai tråd, stanniol, malertape, poverpol lim, farve, faster Veras gl. fest bluse, lidt af Evas blonder, genbrugs silke blomster, lidt af Gullas bomuldsstrimler samt hendes blomster stativ, strik og hår fra poverpol pakken. samlet pris ca. 173 kr. Men da jeg fik lavet en ret høj figur og frådsede lidt for meget med limen måtte jeg købe ekstra lim for 60 kr. Limen er ret dyr til poverpol, måske for dyr syntes vi !,så derfor vil vi næste gang prøve med alm. hvid snedker lim der er vejrbestandig, limen vi brugte lugter ligesom det... så det må komme an på en prøve.

3 kommentarer:

Berit sagde ...

Det der godt nok sjovt, og det er nogler fine damer I har fået lavet.
Hilsen
Berit

http://troldeognissemager.blogspot.com/ sagde ...

Ja det er bare rigtig sjovt og klistret - har du prøvet at arbejde med det?, hvis ikke så vil jeg anbefale det.

Maria sagde ...

SEJT!