lørdag den 8. januar 2011

Fristet via facebook...

Ja facebook er en meget tidsrøvende faktor i mit liv lige for tiden

Følger med i lidt af hvert lige fra politik til div. facebook grupper. Bla. "Hannes" i Vejerslev, hun havde en sjov leg kørende her i julen med den her DHD, hvor jeg var med og fik syet en sød lille lysedug, den er vist her på bloggen.
Nu har Hanne så igen startet en gruppe indenfor patchwork "månedens tæppe 2011", jeg havde godt set på hendes blog at den skulle starte, men syntes ikke lige jeg har tid til flere projekter, pga. jeg har så mange hængepartier der ligger og skal gøres færdige, samt  nogle bestillinger fra bekendte, en af dem lyder på at sy en viking... hmmm. samme teknik som jeg bruger til mine strømpenisser... men det er lidt af en udfordring alligevel. Den blå trold kalder også på lidt kreativt fra min side... så jeg er vist booket op i et godt stykke tid.
Vores baggang og kontor skal også gerne have frisk maling her i foråret..., helst inden det bliver for varmt til at gå og male inde.
Nå men jeg kom lidt væk fra denne månedspakke, torsdag aften tog jeg en rask beslutning og skrev til Hanne, om hun ville sende den første del til mig, for jeg "ville" også være med... Fredag - altså i går kørte min mand Peter omkring og hentede min første pakke hos Hanne.

I min iver glemte jeg at tage et billede af stofpakken inden jeg gik igang med at skære og klippe den i stykkeri går.
I dag er jeg nået så langt som billedet viser, alle bloggene er riet sammen og mangler nu bare at blive syet sammen.
Jeg tror det bliver et rigtig flot tæppe i dejlige afstemte farver og mønstre, ingen ud over designerne Hanne og Inge ved hvordan det færdige tæppe kommer til at se ud... det er da en spændende udfordring for os der er med.

Vi bor ikke så langt fra Hanne, og han skulle alligevel den vej, med en fasan til en konservator i Gullev. Jeg har fået en flot selvdød fasan forærende, og jeg syntes selv at jeg bare er lidt heldig, for det har været min store drøm i årevis at have en flot udstoppet fasan til at stå i min stue og pynte. Sådan en skal man have, når man bor midt i en skøn natur.
Efterhånden som arbejdet skrider frem på mit månedstæppe, kommer der flere billeder

Nu er det vist sengetid for mig, kan ikke rigtig holde til at gå for sent i seng...selvom jeg næsten ikke har tid.

5 kommentarer:

Skjold sagde ...

Det ser spændende ud.
Jeg har selv lige hentet 1. pakke hos Hanne, men har lige nogle ting som SKAL være færdige først.
Men jeg glæder mig til at komme igang

"HANNES" sagde ...

hej
Dejligt Gitte at du også ville være med både til patchwork tæppet og på FB.
På gensyn

Berit sagde ...

Det ser da også spændende ud. Mit tæppe har været en lidt dyr affære, så jeg tror ikke det vil kunne sælges så jeg bare har lidt ud af det. Men ellers en god ide.:)

http://troldeognissemager.blogspot.com/ sagde ...

Til Skjold.
Det kan du også glæde dig til, man bliver lidt bidt af det, jeg havde som sagt heller ikkke rigtig tid, men tog mig tid istedet.
Det er en god måde at komme igang med et stort projekt på.
Hanne - selvfølgelig er jeg med på den... det er jo da lidt hyggeligt.Og så får jeg jo et meget flot tæppe, jeg kan putte mig i til vinter
Og Berit det kan jeg næsten tænke mig til, at det er er et dyrt tæppe, men det er jo også kunsthåndværk og det må gerne koste. Det var også bare lige en tanke jeg fik, fordi vi mangler nogle fine patchworkting, og jeg får ikke lavet så meget, som jeg gerne ville.
Ha´en rigtig dejlig søndag.

Britta sagde ...

Jeg er spændt på at se resultatet, når du er færdig.
Det må være et kæmpe arbejde, men osse virkelig spændende. Måske man bli'r så bidt af det at man ikke kan slippe det når man først er i gang...?
God fornøjelse når den tid kommer...