onsdag den 12. maj 2010

Mistet en kær svigerinde "søster Else".

Mandag den 10 maj mistede vi min mands kære søster Else, hun måtte desværre opgive kampen mod en meget aggressiv kræft, som havde ramt hende i en alt for ung alder 55 år.
Den sidste tid har være meget svær, vi altid har haft et meget nært forhold til Else og holdt meget af hende. Hun var det mest livsglade og kære menneske, og hun smittede med sit altid glade humør og dejlige væsen, samt hendes omsorg for hele fam. som betød meget for hende.
Vi vil savne hende hver dag, og der vil blive et kæmpe tomrum i vores liv uden hende....

torsdag den 6. maj 2010

Mønster til baby tæppe

Hej Britta og andre der kigger med.

Her er det mønster jeg brugt til baby tæppet. Det er rigtig sjovt at hækle når man lige har fundet ud af teknikken.
Tæppet måler 70 x 95 cm. og er hæklet i det fineste merino uld..
Billeder kan ses på her på bloggen.....
http://troldeognissemager.blogspot.com/2009/07/frdig-hklet-baby-tppe.html

Rigtig god arbejdslyst.




mandag den 3. maj 2010

Min mors kniplebræt

Dette fine kniplebræt har jeg arvet efter min mor... det stod også og ventede på min fars loft.
Problemet er bare at jeg ikke kan kniple og "ikke" har tålmodigheden til at lære det på nuværende tidspunkt.
Men det kan jo være at den kommer snigende en gang i fremtiden og så er det godt at være forberedt med alle arbejds redskabere.
__________________________________________________________
Jeg har endnu et på lager, men det er lidt ormædt i træværket men ellers brugbart. Hvis det får et nyt betræk vil det blive ganske pænt... og hvis nogen er interesseret er det til salg til en rimelig pris...

Hele 2 fine gamle singer symaskiner


Se lige hvor fine disse gamle symaskiner er... og jeg er den heldige ejer af dem.
De har stået på min fars loft og ventet på at jeg skulle hente dem, det er nu gjort og de pynter så fint i mit syrum. De kører faktisk ret godt - så måske skulle jeg skippe min egen, den er ved at være rigtig godt slidt.
Jeg ved ikke rigtig hvor gamle de er, men min far købte dem sammen med 3 andre på en gammel ejendom for mange år tilbage. De er sikkert brugt flittigt til at sy alt gårdens tøj mm på, så hvis de kunne snakke.. vil de sikkert kunne berette mange spændende historier fra gården og dens beboer.

søndag den 2. maj 2010

Så er jeg tilbage igen...

Strikket og valket taske, knappen har lagt på lager i 12 år
og ventet på at blive brugt til noget...
klappen er lidt skæv på billedet, opdagede det først da billedet var lagt ind på bloggen,
det er bare knappen der lige skal rykkes lidt til siden.

Udstoppet puffin af rester fra mit væg billede

Så er jeg endelig tilbage på bloggen igen, efter at mit trådløse net har været gået ned i en periode. Det har desværre bevirket at jeg har måttet begrænse min brug af computeren pga. jeg har det ikke så godt med at sidde ned for længe af gangen med min ryg, og da jeg ikke har kunnet ligge ned og bruge computeren har det begrænset brugen - så det ene med det andet har gjort at jeg ikke har været så meget på bloggen i den sidste tid... det er ikke nemt at nå det hele.

I den mellem liggende periode har jeg såmænd heller ikke fået lavet så meget håndarbejde ud over en strikket valget taske samt en udstoppet puffin til til pynt - fået væltet en gammel staldbygning, haft en del gæster og været temmelig meget i byen... så pyh...