Endelig fik jeg tid til at komme igang med Hannes spændende julepatchwork DHD.
Fandt noget stof i mit lille lager af patchwork stoffer... det lyse og røde stof er købt hos Hannes, den grønne har lagt på lager i nogle år, og da jeg har ikke så meget grønt tilbage blev det til denne, men der er desværre ikke nok til bagbeklædningen.
Jeg har haft ret travlt da det jo allerede er den 5 så jeg har syet det hele her i eftermiddag, alt imens jeg har hørt Nynne 4... den er i øvrigt ret go`.
Oprindelig skulle jeg i dag have været ude i gård butikken, den blå trold og have siddet og arbejdet i et arbejdende juleværksted. Men pga. snevejret er vi sneet inde, men det gav jo så mig en fin mulighed for at komme igang med Hannes DHD.
Mon det ender ud i en julestjerne?... glæder mig til at sy lidt hver dag på projektet frem til jul.