fredag den 25. november 2011

Årets broche 2011

Ja hvorfor ikke en julemand, ham her blev lavet forleden aften, fordi jeg skulle til et arrangement i den blå trold torsdag aften, hvor vi havde besøg af landsbyliv fra Lemming. En utrolig hyggelig aften med 2o veloplagte gæster. Vi havde lavet små workshop med pil, flettede tasker, strømpenisser, og dekorationer mm. Det var virkelig en succes, snakken gik livligt og til slut fik vi kaffe med boller og kage, Clementiner, pebernødder og brunekager.
Vi håber på flere af disse arrangementer i fremtiden... det er sjovt og hyggeligt og så er det hele baseret på frivillighed.

søndag den 13. november 2011

Den 3 nisse blev til...

Ja så blev der en nisse mere færdig på 28 cm. Han er meget træt så han er allerede gået til ro
Jeg har her i eftermiddag været overe i den blå trold i Voe,l for at tage billeder til opdatering af hjemmesiden.
Derfor linker jeg lige til Hj. siden. Jeg kan varmt anbefale at gå ind og kigge på alle de fine håndarbejder der er til salg i butikken.

fredag den 11. november 2011

Årets 2 første nisser er færdige..


Jeg har nydt at sidde og lave de to små væsner på 28 cm.... alt imens jeg har hørt krimien Dødsenglen af Sara Blædel.
Ja en rigtig hyggelig hjemme kreativ dag..  herligt... har lige genfundet glæden ved at lave nisser igen.
De næste små nisser jeg vil lave, skal have nogle tyndere fingre, men nu havde jeg fået lavet disse og de kan lige med nød og næppe gå an.. jeg skal jo lige igang igen efter et års pause med nisser.
Store tak til KnHobby og Berit for jeres hjælp. Jeg har ikke rigtig fået kigget på det endnu.. men nu ved jeg hvordan jeg skal gøre, når jeg lige får en ledig stund... god undskyldning for at vente med det trælse... smiler.

onsdag den 9. november 2011

ØV ØV og atter ØV...

Desværre har jeg haft bøvl med min blog igennem længere tid, det giver sig udslag i at jeg ikke kan kommentere alle i andres spændende indslag. Hver gang jeg skal have min kommentar godkendt siger den jeg har bøvl med mine cokies.. Og jeg har altså lidt svært ved at finde ud af hvordan jeg skal fikse det problem. Glemmer hele tiden at få hjælp af min søn når han er på besøg.
Så derfor skal i alle sammen vide at jeg utallige gange har forsøgt at give en lille kommenetar til jeres indslag... men uden held.
Så hermed en masse gode tanker, til jer alle søde bloggere der følger mig :o)

søndag den 6. november 2011

Nissetid...



Ja så er nisse materialerne fundet frem, og jeg har da også forberedt at skulle lave 15 små nisser på 28 cm.. Måske er det ikke dem alle der bliver lavet i år, det er jo ret så kedeligt at masse producere så mange små nisser på en gang, selvom de får forskelligt tøj på samt forskellige ansigtsudtryk.
Jeg har ikke syet nisser i et helt år nu, derfor skal jeg lige have genfundet teknikken igen, og de små nisser er gode at øve på. De hænder jeg har lavet på 3 stk.er blevet en anelse for store syntes jeg!, så det må jeg ændre på de andre.  Glæder mig til at skulle lave ansigt, hår mm. det giver jo hver nisse et personligt udtryk.

tirsdag den 1. november 2011

2 ufo´er er færdige...

Den sorte taske i håndflettet cykelslange kan købes af mig for 495 kr. Den er lidt dyr men det er pga. det har taget mig "rigtig" lang tid at flette tasken. Der er brugt 3 cykelslanger, hvor hver slange er klippet op i små runde stykker af 8mm. Det fortæller vist hvorfor det tager tid at flette denne taske.. smiler.. og ømme fingre. Den er ikke foret indeni fordi jeg syntes den vil få et tungt udseende, den gennemsigtige flet giver tasken et let udtryk.

Uha.. jeg tror jeg har overgået mig selv i disse dage, nu er denne taske også endelig også blevet færdige.
Den røde taske i filt er jeg lidt i tvivl om jeg vil sælge, fordi den vil være rigtig flot som dekoration til sort tøj sammen med evt. et rødt tørklæde???. Men hvis jeg får et godt tilbud kan det da være jeg kan overtales... Tasken er foret indeni med bomuldsstof.

Vigtig information..

http://avisen.dk/blogs/ragdoll/gensidig-forsoergelsespligt-rammer-alle_32206.aspx

Jeg har lige læst denne artikel og den fortæller bare så meget om hvordan fam. berøres af den gensidige forsørgelspligt her i landet. Desværre kan sygdom eller andet ramme os ALLE, uanset om vi er raske, unge, ældre og bare kan det hele... så er vi bare mennesker
Mere vil jeg ikke skrive, fordi hvis du klikker ind på linket og læser hele artiklen,  vil du forstå hvad jeg vil fortælle med dette. 
HUSK lige at skrive under på underskrift indsamlingen.. fordi sygdom og ulykke kan også ramme dig.