tirsdag den 22. september 2009

Færøsk æblekage.

Denne æblekage er virkelig lækker, Jane serverede en i går aftes, da jeg var til bestyrelses møde i aftenskolen. Så derfor måtte jeg bare finde opskriften nettet og lægge den ud på bloggen, sådan at den er lige ved hånden når der skal bages sødt. :-))

Færøsk æblekage

Ingredienser
Bunde:
4 æggehvider
175 gr. sukker
175 gr. hakkede mandler
1 spsk. kartoffelmel
Æblefyld:
1/4 piskefløde
2½ dl. creme fraicheca.
4 æbler
karamel creme:
4-5 spsk. lys sirup
80-100 gr. flormelis
1½ spsk. vanillesukker
1/4 l piskefløde

Fremgangsmåde :
Æggehvider og sukker piskes stive, mandler og kartoffelmel vendes i..
Der laves 2 bunde,som kan laves aflange eller runde, som bages på bagepapir midt i ovnen, ved 160* i 30-40 min.
Før kages lægges sammen, skal bunderne lige afkøle.Fyldet: Fløden piskes stiv, æbler skæres i tern .Flødeskummet, creme fraiche og æbler vendes sammen.
Karamel creme: Det hele blandes i en gryde og koger 20-40 min. til cremen bliver stiv..
Kagen lægges sammen, først bund derefter æblefyld, næst en bund og tilsidst hældes karamelcremen over kagen i et fint lag... *
Den til overs blivne karamelcreme kan også bruges til is..

søndag den 20. september 2009

Ingers æblekage og Vibekes kringle.

Kreativitet, hygge og socialt samvær i nylonerne...



Vi i nylonklubben forstår at hygge os, så her er lige et par opskrifter mere, på det lækre brød vi fik til kaffen i dag. Og det smagte bare smums... uhm.... godt.

Ingers Æblekage
250 g. sukker
250 g. margarine
røres godt sammen
2 æg
250 g. mel
3 strøgene tsk. bagepulver

Halv delen af dejen bredes ud i bunden af en smurt springform.
Fyld formen op med æblebåde, drys med kanelsukker og 100 g. rosiner.
Resten af dejen smuldres på oven på æblerne.
Bages ved 170 g. i ca. 1 time og et kvarter.

Vibekes kringle
3 dl. kold mælk
1 pk. gær
1ss. sukker
ca. 400 g. mel
Æltes sammen
300-400 g. margarine æltes i til sidst

Fyld
f.eks creme, knuste makroner, remonce. rosiner, chokolade.
Dejen kan laves dagen før og stilles køligt.


onsdag den 16. september 2009

Gulerods boller

Kære nyloner
Tusind tak for en rigtig hyggelig dag, med masser af snak og ikke mindst kreativtet.
Her er opskriften på de boller vi spiste i formiddag.

Gulerods boller

2 dl. tykmælk
2 dl. koldt vand
2 dl. kogende vand
15 g. gær
2 spsk. sukker/honning
2 tsk. salt
3 mellemstore revne gulerødder
1 dl. solsikkeolie
1 dl. havreklid
2 dl. havregryn
1 dl.havreklid ell. lign.
ca. 800 g. mel
evt. et æg

Dejen røres sammen om aftenen og sættes på bageplader med ske, hæver i køleskabet natten over. Bages næste morgen i ca. 20 min ved 225 grader.
Og "uhm" de er lækre til morgen kaffen.

5 korns boller

5 korns boller

Bollerne er virkelig lækre og bliver dejlig luftige, hvis man bager dobbelt portion i varm luft ovn.

125 g. knækkede rugkerner-knækkede hvedekerner-hørfrø-sesamfrø-solsikkekerner.
1 kg. mel - lidt af melet kan skiftes ud med speltmel.
50 g. gær
½ dl. olie
1 tsk. sukker/honning
4 dl. kærnemælk
5 dl. vand
2 tsk. salt

Hæver ca. ½ time, hvorefter bollerne formes og sættes på bageplader.
Efterhæver igen ½ time, pensles og bages ca. 20 min. ved 200 grader.



torsdag den 3. september 2009

Messe nisser :-))

Nu blev de endelig færdige og har fået mere tøj på.... de må jo hellere se lidt tækkelige ud.De to nisser på 55 cm. kan ses i Viborg på husflidsmessen Kreativ fritid, stand 3 - Bjerringbro Husflids aktiviter.