Man kan jo blive fristet.

Uha... hvor er det lang tid siden jeg har være på bloggen, og siden da er der sket rigtig mange ting i mit liv.

Jeg vil starte med at fortælle at i dag var jeg den heldige, der fik det tillids job af Hanne fra "Hannes" i Vejerslev, jeg skulle trække den heldige vinder af alle de skønne hjerter, der var med i legen brændende kærlighed hun havde i butikken. Men da jeg nu var kommet til butikken, blev jeg selvfølgelig fristet temmelig meget, da Hanne stod og gav en kunde en lyn forklaring på hvordan man syr Dounots, en skære og sy teknik indenfor patchwork. Til denne teknik og mange andre, er det en fordel at bruge skærepladen der kan dreje rundt, og den har jeg virkelig ønsket mig i mange år. Men så var der jo også den skønne firkantede lineal, den kan man da bare heller ikke undvære.  Og så oveni det hele, fandt jeg ud af et jeg da heller ikke kunne undvære de små udstansede firkanter på 3x3 cm. Det er faktisk første gang jeg har købt færdige pap firkanter, så det må være ok. 

Men men... jeg skulle jo bare købe traktor stof til et tæppe til mit barnebarn Christian Emil. Så ergo må hans tæppe blive med den nye skæreteknik, som jeg lige har lært i dag. Og pyt det jeg har købt i dag dækker de penge, jeg fik af min far i fødselsdagsgave i februar da jeg blev 50 år... Ja det var derfor jeg startede med at fortælle, at der er sket meget siden jeg sidst har besøgt bloggen.  

Min fødselsdag blev fejret med min egen lille fam. plus min far, til middag søndag den 5 februar. Vores søde naboer kiggede forbi om formiddagen, med blomster og vin.. dejligt. 

Nå da vi havde spist skulle Peter og jeg lige lukke nogle af vores heste ud, fordi det havde været dårligt vejr dagen forinden, og de skulle ind og tørres. De unge ville så stå for oprydningen, godt bytte synes jeg. Pludselig kommer der 3 biler ind på gårdspladsen og 3 hold gode venner, dukker op med lagkage kage og boller til aftermiddags kaffen... det rørte virkelig mit hjerte. Det er faktisk en tradition vi har haft igennem mange år, at til runde fødselsdage dukker vi uventet op og er med til at fejre fødselaren, en super hyggelig tradition, som jeg håber vi kan bevare.

Den store fest bliver til sommer ude i vores store staldbygning, som vi er i fuld gang med at renovere.

Og så har vi i nylon klubben også haft den årlige generalforsamling, men det bliver en anden dag jeg fortæller om den.

Og så skal jeg være mormor igen til september... HURRA

Stof til et tæppe til Christian Emil

Tasken følger med når man har brugt en lille formue hos Hannes.. den er bare så go´til rigtig mange ting.