søndag den 4. oktober 2009

Heste sendt i byen.




Ja - jeg har jo ikke været så flittig med mit skriveri her på bloggen i den sidste tid, det er ikke altid nemt at nå det hele, når man gerne vil være med til det hele.... hm hm. - og her kommer forklaringen på hvorfor jeg ikke rigtig når noget håndarbejde for tiden.

Jeg er begyndt at ride igen, lære islænder ridning fra bunden, det er enormt spændende og giver også god motion. Formålet med ridningen er selvfølgelig at jeg/vi skal til at ride vores egne heste, "men men" det skræver træning og atter træning. Peter, jeg og hestene er stadig nybegynder, og da vi bor i det skønneste område med masser og skov og natur, så skal vi da nyde naturen fuldt ud til hest... når vi engang når så langt alle sammen. Jeg regner med at vi måske er klar med to hopper, der vil med/skal med på skovtur til foråret.... :o)) yes. Men aller først skal vi lige have fravænnet deres føl og deltage i følshow her okt.
Nå, men i dag har vi haft travlt med at sende vores 3 vallakker i pasning, hos min datter og svigersøn

De har en dejlig stor mark der er speciel designet til islænderheste, med hus, læskur, lys og ikke mindst dejligt grønt græs - så det kan bare ikke blive bedre for de 3 unge vallakker, Vigir, Blesi på 2½ år og lysingur på 1½år. Hestene skal være der i vinter og næste år, imens Pernille er på barsel... det bliver rigtig dejligt for dem alle, og så er der både selskab og noget kønt at kigge på.

Ingen kommentarer: