lørdag den 26. februar 2011

Mere hønseri...

Endelig blev jeg færdig med 4 høns til den http://www.denblaatrold.dk/  og sikke dog en tid de har taget at lave. Så derfor laver jeg ikke flere høns af den slags foreløbig....

tirsdag den 22. februar 2011

Sikke en rengørigsdag

Jeg ved da ikke lige hvad der gik af mig i dag, havde oprindelig en plan om at gøre køleskabet rent. Men da jeg var godt igang kom jeg i tanke om at fryseren trængte så skrækkelig til at blive afrimet, så ud på terrassen med alle skufferne fra fryseren, alt imens den blev afrimet. Fortsatte så med køleskabet, men så kom jeg i tanke om at ovnen måske også lige ville have godt at at blive brændt af "selvrensning"... den blev også sat igang. Nå men fjernsynet kørte med go` morgen danmark og der kom et indslag med rengøring af køleskab i Yoghurt naturel, det dræber bakterierne når det får lov at sidde nogle timer.. det vil jeg prøve næste gang. De fortalte også at en meget våd karklud i mikrobølge ovnen mens den går, gør det nemmere at rengøre ovnen  indvendig...selvfølgelig blev det også prøvet... og det er faktisk nemmere med den varme damp der løsner skidtet. Felix den stakkel kunne slet ikke finde ud af hvad der skete i køkkenet i dag, han følte sig helt hjemløs. Spise kammeret fik også lige en overhaling med klud og sæbevand... sammen med fryseren.
Nu er jeg også godt brugt, måtte opgive at lave håndarbejde her i aften, pyt det kan jeg gøre i morgen.

Jeg syntes ikke rengøring er særlig sjovt mere, var ellers ret glad for at gøre rent som ung, men nu er der ligesom andre ting der er sjovere, f.eks. som at passe barnebarn, være ude ved hestene, sy,  mm. - det må være fordi man prioterer livets værdier anderledes jo ældre man bliver. Og rengøring er bare noget der skal overståes.. så man kan nyde det er gjort.


Denne flotte slagbænk har du mulighed for at vinde, ved at gå ind på nedenstående link


søndag den 20. februar 2011

Færdig med 2 del af månedstæppet.

Nu har jeg kun syet 3,80 meter i hånden i dag, ved sammen syning af række 1 og 2 samt den øverste kant... og mine skuldre er desværre meget ømme. Men jeg blev lidt stædig og ville så gerne være færdig i dag. Jeg har været meget spændt på at se helheden indtil nu, og jeg er meget imponeret.. det er rigtig flot. Det koster sikkert også mange smerter i nat og i morgen... men de er det værd.
Pappet sidder på endnu, ved ikke rigtig om jeg vil begynde at pille det ud.


lørdag den 19. februar 2011

Udstilling med Kaffe Fassett.

Her i formiddag var jeg inde på Silkeborg museum og se udstillingen med Kaffe Fassett.
Skønne og farvestrålende værker i både strik, broderi og patchwork... jeg blev da også fristet til at købe hans bog "Quilt romance", det er en rigtig god inspirationkilde.
Og jeg må vist være den eneste efterhhånden, der ikke ejer et stykke stof af hans design... MEN det må der gøres noget ved :)).


Skøn pude... men 695 kr for et sy kit, det er lige i overkanten.... selvom den lige kunne pynte i min sofa.. Mon den kommer på tilbud engang!.

fredag den 18. februar 2011

Flowerpower patchwork

Denne fine nye bog har jeg lige købt hos "HANNES".www.hannesnetbutik.dk
I anledningen af patchwork  butikkens 7 års fødselsdag havde Hanne et flot tilbud om gratis porto, og det er jo ikke til at stå for når man er barnepige og ikke så nemt kommer ud af døren. Dagen efter jeg havde bestilt bogen var den her med posten... det er da virkelig fin service fra Hannes side.
Tak for det søde Hanne.
Bogen koster 250 kr. den er spændende med en masse glade og farvestrålende farver , samt mange sjove og fine ideer, jeg viser lige et par sider, så i kan få indblik i hvad bogen indeholder... den er bestemt værd at købe og en god inspirations kilde.



+



torsdag den 17. februar 2011

Mit dejlige barnebarn...

Jeg passer vores barnebarn i denne uge, fordi dagplejen holder ferie og de kære forældre har ikke rigtig optjent ferie endnu... efter endt barsel og uddannelse.
Men det er vel nok dejligt at passe ham, vi hygger og gør lige hvad vi har lyst til, og jeg tror bestemt også Christian Emil har det dejligt, han sover helt til kl. 8 om morgenen,  det plejer han bestemt ikke at gøre derhjemme...Så selvom han kun er 14 mdr. så kan han godt mærke at det er anderledes at være hos mormor og morfar. Han føler sig virkelig hjemme og går selv rundt nu, det hjælper på min ryg, da jeg kan ikke rigtig holde til at gå løfte ham... men nu kan han selv og vil selv... den lille charmetrold.


Islænderhopperne hygger sig også i sneen, de nyder at stå i dette hjørne af marken.. fordi så kan de holde lidt øje med hvad jeg laver inde i huset.. og omvendt... dejligt de er så tæt på.

tirsdag den 15. februar 2011

Lisbets store frugttærte.... den er virkelig lækker.

Stor frugttærte (14 personer)

Dej af:
250 g smør
200 g sukker
4 æggeblommer
2 dl mælk eller kaffefløde
150 g mel
3 strøgne tsk. bagepulver
Marengsdej af:
4 æggehvider
300 g sukker
2 tsk. vanillesukker
100 g hakkede nøddekerner

Fyld, creme:
4 dl piskefløde
4 dl creme fraiche (18 %)

Frugt:
Dagens friske frugt, evt. suppleret med dåse-ferskner, ananas eller abrikoser

Smør og sukker røres skummende, og efterhånden piskes æggeblommerne i. Melet blandes med bagepulver og røres med en ske skiftevis med mælken i dejen. Hældes i en velsmurt form på ca. 30 x 40 cm.

Æggehviderne piskes meget stive, og heri røres lidt efter lidt sukkeret lidt forsigtigt, denne marengsdej smøres ud over den ubagte kage, og herover drysses de hakkede nøddekerner.

Bages på nederste rille ved 200 grader i 30 min. Kagen tages ud af formen, når den er lidt afsvalet. Når kagen er helt kold lægges cremen på. Flødeskum røres med creme fraiche, og når det er fordelt over hele kagen anbringes frugterne heri.

lørdag den 12. februar 2011

Generalsforsamlings 2011

Ja så er der igen gået et år og tid til den årlige generalforsamling. Vi var 9 nyloner der gennemgik det gamle år, samt vi fik lagt et nyt program for i år.... Tror bestemt det bliver et rigtig godt og begivenhedsrigt år 2011.
Snakken gik livligt og vi var omkring mange emner der blev vendt, også den blå trold da den  har en stor plads hos de fleste af os.
Det blev til en forårstur til håndarbejds messen i Middelfart, efterårstur til Hejls gl. smede og Kallehave antik, der har vi godt nok været før, men blev enige om at butikken er et besøg værd igen... og da det først til efteråret har vi nogle mdr. til at spare sammen i, det er jo svært ikke at blive fristet.
Og så er der jule afslutning hos Ingrid og hendes berømte æbleskiver og gløgg... uhm.




Her ses Lisbet med hendes nye fine taske til håndarbejde, hold da op den er lækker, masser af rum med plads til det hele, det er lige sådan en man burde have...

fredag den 11. februar 2011

Hønsetid...




Fandt dette gamle mønster for ikke så længe siden, og vupti det kom der lige to høns ud af.
Jeg har faktisk ikke lavet påsketing i en del år efterhånden... men nu skal der jo laves lidt til den blå trold så jeg må hellere se at komme i gang.
Disse to proto typer er vist til mig selv... men jeg laver et sæt til butikken, men kun et sæt.
I dag har dagen ellers stået på rengøring for mit vedkommende, jeg får jo fint besøg i mit værksted i morgen eftermiddag.
Omkring 10-11 friske nyloner dukker op til vores årlige generalforsamling... det bliver rigtig dejligt at se dem igen... og efterhånden som vi kommer i gang med snakkeriet, vil der sikkert lyde som i en hønsegård... men så er det godt der i forvejen er to høns i værkstedet.

Ellers rigtig god weekend herfra, jeg lægger sikkert et nyt indlæg ind i morgen aften, med billeder og info fra generalforsamlingen.

onsdag den 9. februar 2011

Så er 2 række af månedstæppet riet

Ja så er jeg så langt og så småt gået i gang med sammen syningen. Og jeg glæder mig til at se helheden når de to rækker er syet sammen.
I aften har jeg været til mit andet møde i freja quilterne  siden jeg meldte mig ind i 2009. Desværre har jeg  bare været så uheldig at jeg skulle noget hver gang der har været medlemsmøde, så tilsidst opgav jeg at komme af sted. Men nu håber jeg det endelig kan lykkedes for mig i dette år uden forhindringer. Det var en meget hyggelig aften med masser af snak og syning, det er dejligt at snakke med en masse andre med fælles interesse.... og der er en masse at leve op til for mig, med alle de flotte projekter der var igang.

mandag den 7. februar 2011

Super opfindelse...

Denne super røremaskine er faktisk min julegave fra sidste år. Jeg havde ønsket mig den pga. jeg får ondt i mine arme og håndled hver gang jeg skal ælte dej til brød...  dvs. sjældent hj. bagt brød til os.
Men nu bager jeg igen og hvor er det skønt og nemt. Denne dej æltes og hæver i skålen, derefter sættes den med ske på bagepladerne og efterhæver, indtil de sættes i ovnen og bollerne bliver bagt. Hele 2 gange i denne weekend fik vi lækre gulerodsboller, det er lige dem der hitter hos os for tiden.
Opskriften kan ses lidt længere nede på siden eller under bagning, kan ikke finde ud af at linke direkte til dem... hmmm.





onsdag den 2. februar 2011

Så er det hele skåret og klippet i stykker

Selvom jeg har haft den her skrækkelige tandpine i dag, har jeg kunnet siddet lige så stille og klippe og skære 2. del af månedstæppet. 
Jeg har kopieret mit karton og selvfølgelig kun for at kunne gemme originalerne, så jeg kan sy det smukke tæppet igen en gang i fremtiden. Så det er "kun"  til eget forbrug, og derfor de gule karton stykker... det er jo lige meget, de skal pilles ud igen når hele tæppet er syet.
Men nu er det hele klar til at blive riet... en anden dag, er rigtig godt træt nu og snart på vej i seng.
Håber at kunne få lidt mere søvn i nat pga. den tandpine. 

Så er det bare med at komme igang.

I går modtog jeg den længe ventede månedspakke 2. fra Hanne. Og jeg havde endda glædet mig sådan til at komme i gang med den i går aftes, men sådan skulle det åbenbart ikke være for jeg fik en frygtelig tandpine i en tand, der i næste uge faktisk står for at skal rodbehandles...  havde helt glemt hvor skrækkelig ondt det gør med tandpine og har af den grund næsten heller ikke sovet i nat. 
Selvom jeg har lidt ondt endnu og stadig er træt, vil jeg altså bare så gerne i gang. Hvis jeg nu klipper alt pappet ud så kan jeg da ikke gøre så meget galt i dag.

Her er arbejdsvejledning og stof...så nu skal det hele bare klippes i stykker og samles igen.
Ifølge tegningen ser det ud til at blive et rigtig flot mønster... spændende.

tirsdag den 1. februar 2011

Gulerodsboller

2 dl. tykmælk (mælk, kærnemælk)
2 dl. koldt vand
2 dl. kogende vand
15 g. gær (50 g.)
2 spsk. sukker/honning
2 tsk. salt
3 mellemstore revne gulerødder
1 dl. solsikkeolie
2 dl. havreklid  (eller solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø osv.)
2 dl. havregryn
ca. 800 g. mel
evt. et æg

Dejen røres sammen om aftenen og sættes på bageplader med ske, hæver i køleskabet natten over. Bages næste morgen i ca. 20 min ved 225 grader.

Bollerne kan røres med 50 g. gær og bages efter hævning - det bliver de ikke ringere af.

Og "uhm" de er lækre til morgen kaffen, frokosten, eftermiddagskaffe, tilbehør til aftensmaden eller lige til aftenkaffen.