lørdag den 27. februar 2010

Christian Emil




Er han ikke bare nuttet den lille prins... "siger en stolt mormor".
Han er bare en rigtig charmetrold og en rigtig kær lille dreng, nem og veltilfreds når bare han får sin mad og søvn til tiden.


onsdag den 24. februar 2010

Tilbageblik...


Det bliver ikke til meget håndarbejde her hos mig for tiden, jeg er bare totalt tappet for energi når er kommet hjem fra arbejde.
Jeg tror det er eftervirkninger efter min operation og forkølelse mm. - men jeg håber da snart jeg kommer ovenpå igen, da jeg bare vil så gerne i gang med at være bare lidt kreativ.

Så her er lige et tilbageblik på vores rejse til Tenerife sidste år... det ser jo dejligt ud med sol og sommer, samt mine fødder i den sorte sand på stranden.

mandag den 22. februar 2010

Hektor mit pap barnebarn... he he.

Er han da ikke bare kær den lille rotte Hektor, han er vist nok omkring et halvt år nu - helt tam og rigtig sød. Rotter er utrolig kloge og intelligente dyr, og slet ikke spor farlige når de er tamme som ham her. De bider jo kun når de føler sig truet og jaget, ja så er de mere bange end vi er.
---
I dag har jeg endelig fået stingene blevet fjernet fra mit ben, det lettede meget da de var meget generende her til sidst. Nå men tiden læger alle sår, så det bliver helt sikkert godt igen på et tidspunkt...

onsdag den 17. februar 2010

Fantastisk vinter billede.


Min søn har lige købt sig et nyt spejl refleks kamera, han bestilte det i går på nettet og her i eftermiddag, fik han det leveret ved døren... sikke flot service.
http://www.danskdatasalg.dk/?vare=11136

Prøv lige at se kvaliteten, der er helt tredimminsionelt og noget helt andet end mit digitale kamera... hm...
Han er lige startet på et multimedie designer uddannelsen, så derfor er det ret nødvendigt for ham med et godt kamera.

mandag den 15. februar 2010

Så langt... så godt og klar til quiltning.

Det er svært at sy på symaskine med det ene ben oppe og et ben på en fodpedal.... men det kan lade sig gøre i små doser.
Nu er billedet syet og klar til quiltning... og det har været en spændende proces indtil nu.
Nu skal jeg så til at i gang med at finde quiltevat og have det monteret på bagsiden med knappenåle, inden jeg kan begynde på quiltningen.
Jeg vil fri håndsquilte med symaskinen, det skal være med forskellige mønstre mm. Og selvom det er længe siden jeg har fri håndsquiltet på maskine er det ligesom at køre på cykel... man glemmer det aldrig... glæder mig til at komme i gang i den nærmeste fremtid.

Baby besøg i værkstedet

Hvor er det dejligt med sådan et multi værksted som jeg har fået mig.
Her forleden kom min datter på besøg sammen med Christian Emil, og da jeg sad ovre i mit værksted på min behagelige kontorstol med benet oppe... fordi der stadig er betændelse i såret efter operationen.
Nå, men de blev placeret i min gode gamle hvilestol, alt imens Felix gik rundt og hyggede sig sammen med os.
Pludselig dukkede min far også op - desværre glemte jeg at tage billede af ham, sammen med hans oldebarn :-(.
Mht. rummet så er jeg slet ikke færdig med at indrette det, selvom det er ved at være godt fyldt op. Jeg skal have lavet mig en stor opslagstavle, og så mangler der stadig en del hyldeplads til alle mine sager... men det skal nok komme med tiden.
Der ud over skal jeg have hentet min gamle symaskine, kniplebræt og min mors gamle porselænsdukke på min fars loft, så de kan pynte her i lokalet.

torsdag den 11. februar 2010

Tak

Her i dag fandt en lille bog som jeg har købt for nogle år siden, den måler ca. 5 x5 cm og hedder TAK - den er ret sød og her er et lille udsnit fra bogens citater.

Taknemmelighed er hjertets hukommelse.
(Fransk ordsprog)

Tak er et lille ord, let at sige, oprigtigt ment- modtaget med taknemmelighed.

Glæden i sig selv er taknemmelighed.
(Joseph Wood Krutch)

Husk på, at er man ikke glad, er man ikke taknemmelig.
(Elizabeth Carter)


onsdag den 3. februar 2010

Sådan... nu skal det bare justeres og syes.


Nu er jeg så langt, men der skal vist lige lidt justeringer til inden billedet skal syes færdigt.
Ved ikke rigtig om blomsterne nederst til højre skal have en lidt mere skrå og buet form... det kigger jeg på i morgen. Men det ud til at farverne er nogenlunde harmoniske, og jeg tager meget gerne imod gode råd til forandringer eller andet farvevalg.

Jeg har siddet og klippet og strøget med min fod oppe det meste af tiden, men nu kan jeg også mærke at nu er det vist lige i overkanten af hvad jeg kan byde mit ny opererede ben.



mandag den 1. februar 2010

Mit igangværende projekt med puffin...




Så langt er jeg efterhånden kommet med min udgave af puffin. Men det har også været en langsommelig omgang at lave hovedet og næbbet. Jeg har brugt lang tid på at bruge de rigtige teknikker. Nu er jeg igang med de mere lette opgaver med fjerdragten mm.
Fortsættelse følger senere på ugen ... håber jeg.